Denne skjorte forener klassisk tailoring med et feminint twist og giver dit look masser af karakter. Det enkle design med skarp skjortekrave, manchetter og knaplukning får et elegant modspil af det store, afrundede bærestykke foran, der skaber et unikt og raffineret udtryk. Den flatterende A-form og den afrundede kant forneden sikrer et blødt og elegant fald over hofterne. Brug skjorten til hverdag med smalle bukser – eller pift den op med en klassisk nederdel og smykker til festlige lejligheder.